Jeg har modtaget et læserbrev fra Fie, som står i en lidt anderledes julegave situation end normalt – og for at hjælpe hende, vil jeg gerne dele hendes læserbrev med jer her på bloggen, i håb om i har nogle gode råd og tips til hende?

Fie skriver: 

Kære læsere

I min iver for at finde en god julegave til min søn er jeg blevet helt stresset, og mangler hjælp udefra. Der er så mange mennesker, som åbenbart har mere travlt end jeg med at købe gaver – sikke et ræs. Jeg får helt hovedpine og ondt i nakken. Kan man forestille sig at en mand på 35 år vil blive glad for en Steppie vippeplade eller skal han have et par skihandsker? Der er så utrolig mange valgmuligheder, og jeg har svært ved at beslutte mig.

Min søn læser til daglig til ingeniør på universitetet og sidder derfor meget ned. Han har haft ondt i ryggen og ondt i hovedet gennem længere tid, og jeg overvejer derfor at købe en god ergonomisk kontorstol til ham, men igen er valgmulighederne mange, og min beslutsomhed ikke eksisterende. Jeg har kigget på en billig kontorstol, den er ikke pæn, men billig. Har kigget på nogle tests på dengodestol.dk, der fint beskriver forskellige kontorstole, samt læs gode råd- og tips i denne artikel. Nogle der har erfaringer med mærket Håg eller Herman Miller? Måske et hæve/sænkebord er en smartere ting i stedet for stolen, men selvfølgelig lidt svær at få pakket ind. Jeg hader at pakke store gaver ind og sikke et stort arbejde. Sidste år fik min svoger en brygmaskine i stor version og sikke en flot indpakning, men jeg havde nu aldrig selv haft tålmodighed til det store arbejde. I må meget undskylde alle mine ord og mange tanker, men hvis I har en god ide til en god kontorstol til omkring 3000-5000 kr eller andre forslag, så bliver jeg rigtig glad.

For at fatte mig i korthed så er det kun fantasien der sætter grænser for hvad der kunne være en god gave til en ingeniør studerende på 35 år, men jeg er løbet lidt tør for ideer? Min søster har foreslået en kurv med øl, chokolade og en god bog, men kan man give det i julegave?

De kærligste julehilsner

Fie

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+